Mariagerfjord Gospel (tidligere kendt som Wenches Gospelkor)

Mariagerfjord Gospel blev startet i 2005 under navnet "Wenches Gospelkor", som et aftenskole tilbud fra MOF (Musisk Oplysnings Forbund) i samarbejde med sanglærer Wenche Billbo. I tiden derefter, har koret gennemgået en rivende udvikling.
I august 2014 valgte Wenche at stoppe som dirigent og pinden blev givet videre til Louise Trabjerg, som selv har været medlem af koret siden starten i 2005.
Koret er en dejlig blanding af engagerede medlemmer i alle aldre, som nyder at være sammen, grine og arbejde koncentreret om de spændende arrangementer.

Som navnet svagt antyder, er det primært gospel der synges, men også andre numre og stilarter er på programmet. Inspirationen bliver hentet fra klassiske gospelsange og bl.a. First Call og Oslo Gospel Choir.

Koret er, som nævnt, i MOF-regi og ikke tilknyttet en menighed eller kirke. Vi er en dejlig pærevælling af personligheder som sammen giver korets unikke sjæl.

Der øves hver onsdag aften fra kl. 18.45 til 20.45 i Hobro Biblioteks sal, her bliver grinet, snakket, øvet og stresset af. Der startes med en god, grundig opvarmning, rytme- klang- og stemmeøvelser hvorefter der øves nye og gamle sange!

Mariagerfjord Gospel kan selvfølgelig bookes til diverse events. Det være sig i kirker, forsamlingshuse etc. Kontakt Louise på 20 96 00 91 og hør nærmere!

2018  Mariagerfjord Gospel   globbers joomla templates